bronzestøbning

Støbeprocessen: Shell-Casting metoden


Skalstøbningsmetoden bygger på den minimale varmeudvidelse i den keramiske skal. Metoden er ikke følsom, over for de temperaturchock som kræves for at fremskynde processen. Materialet består hovedsagligt af brændt og fint granuleret kaolinler (porcelænsler), som bindes sammen med kollodial kieselsyre (vandglas).

Metoden adskiller sig fra tidligere teknikker ved at formen dannes omkring voksmodellen i en tynd skal af keramisk materiale i stedet for den kompakte blok af ler og gips som traditionelt bruges. Metoden indebærer en radikal formindskelse af omkostninger pga. lavere krav til udstyr, plads og en hurtigere produktionstid.

Metoden adskiller sig fra den traditionelle ved at voksen skal kunne bære vægten af den fugtige form. Med den tidligere teknik gav formen stabilitet til voksen.

Større forme er det nødvendigt at forstærke ved at pakke dem ned i sand. Dette kan med fordel gøres i en sandbeholder, lavet af en olietønde, hvor man med en ventilator skiftesvis kan give over- eller undertryk. Sandet lettes af overtrykket og formen kan nemt føres ned i sandet. Derefter skifter ventilatoren retning og sandet pakkes af undertrykket tæt sammen omkring formen, og giver formen støtte under ihældning af metallet.

I barfodskonceptet er ventilatoren erstattet med en støvsuger som kan puste luft ind i og lette sandet. Sandet kan rystes sammen omkring formen ved at vrikke hele tønden over et jernrør eller lignende.

Det udstyr som kræves for shell casting er det mest enkle; tomme olietønder, ildfast filt eller ildfast beton som isolering, en kraftig gasbrænder, en digel og en tang.